Wednesday, April 30, 2008

Top Hat

Man skal passe på med at prøve at genopleve 'barndommens glæder' hvis man ikke vil skuffes ;-)

Mandag opdagede jeg at min YNDLINGS-is fra jeg var barn var kommet tilbage - Tophat. Chokolade-kerne, vanilie is og så chocoladeovertræk med nougat. Når mine søstre og jeg måtte få en is efter at have været i svømmehallen var det så godt som altid den jeg valgte, og jeg savnede den flere år efter Frisko var holdt op med at lave den... så sent som tidligere i år snakkede jeg med Lars om den.

Som sagt, mandag ser jeg så en reklame for at "80'ernes is-hit er vendt tilbage!" På vejen hjem fra arbejde tog jeg forbi hver eneste kiosk for at finde den, men Nestle is er åbenbart en del mere populært end Frisko for hele vejen fra Friheden station og til os var der ikke en eneste kiosk der havde den - suk.

I dag fandt jeg den endelig og betalte straks de 14 kroner den nu koster, og æv - den var ikke NÆR så god som jeg huskede den. Nougaten i overtrækket gjorde den alt for sød (det havde været bedre med nødder i stedet) og chokoladen i midten var blødere end jeg forventede.

Så vidt jeg kan se er der tre muligheder: jeg blevet mere 'vant' til god is, isen var bedre dengang (eller jeg var uheldig med den ene jeg fik i dag) eller - hvad der er mest sandsynligt - isen var blevet meget bedre af at have stået i hukommelsens lyserøde skær så mange år.

Ak ja.

Men det skal dog også siges at isen var noget større end jeg huskede den. Forklar DET, hvem der kan.

2 comments:

Kristine Sejr said...

Min mor og jeg husker den også med en hård chokoladekerne, men den har åbenbart været med nougatkerne. Jeg har også lige fået en i dag, men den er virkelig klam. Alt for sød med det nougat. Men ned det kom den ;-)

Maria said...

Uh, det er jeg glad for at høre, Kristine! Så var det ikke bare min hukommelse der spillede mig et puds. Men jeg er enig - ALT for sød. Jeg har ikke købt den igen siden dette blogindlæg.