Henni havde efterladt en tavle og noget kridt som gave til ham, så han sad og tegnede lidt på den, og kiggede efterfølgende på familiebillder sammen med Lars, mens jeg fik gjort frokosten klar. Efter vi havde spist fik vi ham i flyverdragten og tog afsted for at trainspotte! (Ja, Lars prøver at hjernevaske sin ældste nevø).
Vi tog bussen til Rådhuspladsen og gik over til hovedbanegården for at se den modeljernbane der er der (Jordan havde sagt at han "gerne ville se de tog der kørte selv, men også de tog der kørte på penge"... så måtte vi jo gøre det ;-) ) Vi gik ind af hovedindgangen, så Lars kunne løfte ham op så han kunne kigge ned i banegraven på vejen... hvor han straks imponerede Lars ved at udpege "onkel Lars' tog" til forskel fra "toget til Jylland".
Fra Hovedbanegården tog vi toget til Dybbølsbro, for det er der, det er lettest at komme over til Godsbanegården, hvor der var en masse store lokomotiver at kigge på. Bare ud fra den korte tur fandt vi ud af at det er MEGET sjovere at køre med tog end at køre med bus. Jordan nærmest hoppede hver gang han så et andet tog ud af vinduet.
På Dybbelsbro fik vi sikkerhedsvestene på og efter en lille snack var vi klar til at gå videre.
(Jordan forklarede nøje at dette var hans Dipsy-hat ;-) )
Vi gik ud af den låge I kan se bagerst i billedet og ned på sporene. Jordan fik nøje pålagt at man må KUN gå her, når man er sammen med en som onkel Lars, og han var meget påpasselig med at holde en eller begge af os i hånden hele tiden.
Jeg har været på tur med Lars indtil flere gange efterhånden, og jeg synes stadig det er helt vildt fedt at komme hvor "almindelige dødelige" ikke må gå ;-)
Lars viser Jordan hvor "hans" tog sover om natten.
I forbindelse med sin undervisning tager Lars også ofte elever herud, for der er en masse ubrugte skinner hvor man kan studere sporskifter mv. Så selvfølgelig skulle Jordan (og jeg) også lige se det. Jordan syntes det var helt vildt skægt at lege med Brio i naturlig størrelse!
Lars grinede højlydt da han så dette billede og har store planer om at bruge det i sin undervisning. "Her er et sporskifte med rombe-betjeningslås. Det er så let at bruge, at selv en 4-årig kan finde ud af det." ;-)
Selve sporskiftet var dog ret tungt at flytte - selv jeg havde problemer med at klare det alene.
Jordan fik også lov til at lege med bremsen på en parkeret godsvogn, og var meget imponeret over at den var fuld af sten som kunne løbe ned ad en lem i bunden!
Vi var nået ca halvvejs da vi mødte en køremand som skulle rangere et lokomotiv hen i den anden ende af opstillingssporene. Han spurgte Lars hvad vi var ude og lave, og da han fik at vide, at vi var ude for at vise vores nevø rundt, spurgte han, om vi ikke ville køre lidt med. Would we EVER!!! Selv jeg syntes det var helt vildt fedt, og har faktisk længe haft lyst til at prøve, men ikke regnet med det ville blive til noget. Det var et af de store ME-lokomotiver, som bruges til at trække regionaltog. Jordan var meget begejstret over at sidde forrest og køre stærkt! (for stærkt mener Lars... vi tror køremanden lige skulle vise sig), og Lars kunne ikke have været mere tilfreds, hvis han selv havde arrangeret det ;-) Jordan sagde også pænt "Tak for turen" da vi blev sat af :-)
Desværre var førerummet for lille til at jeg kunne få et godt billede af Jordan der, men her er et af ham sammen med lokomotivet.
Jordan imponerede faktisk Lars en del. Lars fortalte ham hvordan signalerne virker - hvad der betyder "Stop" og hvad der betyder "Kør", og efter det udbrød han selv ved hvert signal "Her må man køre!" eller "Her må man ikke køre!" Lars havde også forklaret ham hvordan man kobler to vogne sammen, og vist ham den kæde der bruges til at holde dem sammen. Man kunne kun se ca. halvdelen af kæden, for den sad fast i den ene ende, men det lykkedes alligevel Jordan at genkende en, da vi så en løs kæde ligge på jorden lidt senere. Lars var pavestolt! :-)
Jeg er helt vild med det her billede. Det havde været endnu bedre hvis jeg ikke havde taske på, men jeg synes stadig det er godt.
Efter vi var blevet sat af skulle Lars lige tage nogle billeder (vi var kørt ca. 800m forbi en masse spændende tog ;) ), så Jordan og jeg sad og fik os en snack i mellemtiden. Da han var færdig gik vi til Enghave station og tog toget tilbage til Dyssegård station. Der er godt nok ca 2km hjem til os derfra, men vi regnede bare med at bære Jordan det meste af vejen. Nope. Han ville gå selv! Og klarede det rigtig flot, uden at brokke sig en eneste gang. Han ville også lige hen og kigge på modeljernbane butikken lidt ;-) Alt i alt gik han ca. 5km i løbet af dagen uden at kny. Jeg var meget imponeret!
Hjemme gik jeg i gang med at lave dejen til aftensmaden (Jordan havde bedt om pizza og ville hjælpe med "pynten") mens Jordan sad og legede med min Rubick terning (som jeg fortalte Lars - jeg er ikke sikker på, hvad jeg ville have sagt, hvis han havde løst den!). På et tidspunkt så han ud af vinduet, "Se! Der er månen, men den er ikke helt fuld. Og der er en planet." Både Lars og jeg undrede os lidt over det sidste, for det var ikke helt mørkt nok til stjerner, og den var for stationær til at kunne være et fly. Lars slog det op på Google og Jordan havde ret! Jupiter skulle være synlig fra ca 16:00-22:30. Lars vidste ikke helt, hvordan han skulle reagere på det, "Jeg har aldrig set Jupiter før, og havde heller ikke opdaget den denne gang, hvis ikke min firårige nevø havde sagt noget!!!" Hehe!
Vi sad lidt og læste mens pizzan var i ovnen.
Efter aftensmad fik Jordan lov til at se lidt Madagascar inden han skulle sove, men vi havde tydeligvis været for hårde ved ham, for da dyrene ankom til Madagascar pausede jeg og spurgte om han ville se videre eller have godnathistorie, svarede han godnathistorie ;-)
Jeg læste et par bøger for ham og puttede ham i vores seng - det tog hele 10 minutter fra jeg begyndte at synge godnatsang til han sov trygt. Det er jo ingen sag at passe børn når det går så nemt! :-D
Vi havde puttet ham i vores seng, og bar ham så ind i stuen da vi gik i seng. Jeg havde egentlig regnet med bare at blive i vores seng og lade ham sove alene i stuen (lejligheden er trods alt ikke så stor), men efter at have ligget og vendt og drejet mig en times tid uden at turde falde i søvn for "hvad nu hvis jeg ikke kunne høre ham!" endte jeg alligevel med at flytte ind til ham. ... for min egen skyld, snarere end for hans! Men det var nu også utrolig hyggeligt at ligge og sove sammen med ham. Næste morgen spurgte jeg, om han havde opdaget det. "Nej! Jeg troede bare, jeg var hjemme!"
Efter 20 minutter af "Biler" og morgenmad tog vi afsted med bus til "Mormors kirke" (som vi fandt ud af også var Morfars kirke, oldefars kirke, Mortens kirke, min kirke og selv hans kirke, fordi det var der vi skulle hen i dag) hvor vi mødtes med Nina, Rebekka og ungerne.
Det var en sand fryd at have Jordan på besøg. Han var glad konstant, gjorde præcis hvad vi bad ham om, tog ingen "ture", selv når vi sagde nej, og var bare SÅ hyggelig! Ikke at Lars er blevet mere klar til at få børn af den grund, men hvad - man kan jo ikke få alt ;-)
Tusind tak fordi vi måtte "låne" ham, Nina. Det må vi gøre igen en anden gang :-)
No comments:
Post a Comment